Hallo fru Ulla Larsen

Føler du ikke at du hviler i verden
Føler du at luften lukker sig omkring dig
Føler du blæstens bønner

Hvad nu med dit liv
Hvor kan blæsten føre dig
Hvor kan du føre blæsten

Kan luftens træghed øges
Kalder menneskene bag vinden på dig
Kalder du på dem

Bæres du på bønnens vinger
Bærer du på kældre med vand
Bær det ind i en ny tid

Lad den nye luft flyde ned i kældrene

Lort og honning

Se min taske den er brun som honning
se min dag den er gul
alt hvad jeg ejer det er gul som den

Se min finger den er strakt i vejret
må jeg køre den rundt i din sorte bevidsthed
alt hvad jeg ejer det er sort som den

Se min hjerne den er lagt på nettet
opsuger alle modernitetens pangfarver
alt hvad jeg ejer er som en stor palette

Se min styrke den er sort, gul, brun og grøn

Se mit blod er rødt som kjolen

The Human Condition

I don't know it
Are conditions nothing for me
The global lifelong puberty
Is growing fungus on the glass of my life

Out there
They are standing and walking and talking
My life is invaded
My sleeping bag is bumped into and twisted

The distance from here to there
Is a mine field
The human tendency is sticky
Full of cracks
Is that happy
Or a possibility for demolition

Dødens død

Den anden side
kom der over
come on
hvorfor ikke

Livets død

I dine øjne
en mikroskopisk sprængt blodbane

I min sjæl
en reaktion på liv

I din leg
et ophold

I min tale
et forbehold

I din nysgerrighed
en lyd

I min gang
en ømhed

I din kærlighed
tiden

Indre død

Dråber på overfladen
udhules af svingninger
banker ud stødvist

frøskaller udvikler varme
sort røg
ret op

relativ kraftanstrengelse
gennem asfalten

ydre død er vis

Mand, hvor jeg hader fascismen - politisk død

A-kassen er en flok hipo-svin
vi følger blot ordrer
I ville ikke ønske jer alternativet

AF - arbejdsfascisterne
det er til jeres eget bedste
skriv 100 gange i jeres poesibøger
vi vil aldrig undlade at komme til et indkaldt møde

Anden aktør
vi møder op i jeres liv

Død

Det er sådan jeg altid har forestillet mig det
et løb i munden
metallisk smag buler ud i kinden
barndommens revolver siger bang, bang

Usynligheden er også en leg
eksistensen på tapetet
det er som at slå i en dyne

Så du røgen kan
ophør af eksistens være smukt

Røg fra et lejrbål

Vennens død

Mørket breder sig over
himmelhvælvingen under mig

Mørket spredte sig
i glimtvise tegninger

Mørket, det fløjlsbløde
rækker op i min sjæl

Mørket gemmer på genstande
tiden flyder langsomt ud i mørket

Mørket, det menneskelige rum

Fjendens død

Som en jægersoldat der raver rundt på slagmarken
leder jeg efter fjenden i mig selv
leder jeg efter en skyttegrav
leder jeg en orkestergrav

min stemme er jordslået og tøjet rustent

kampviljen er stækket

men koordinatsættet usvækket
blod bobler ud af et hul i min lunge
den frosne jord tager ikke imod

solen står lavt i horisonten

Næste dag er
på den anden side af det kolde mørke
leder jeg efter fjenden

benpiber stikker op af det frosne mudder
forbiere

leder jeg efter fjenden
ser jeg resten af min gruppe i skovbrynet
bøssepiber stikker ud mod
det åbne stykke
varmer mit ansigt

Voldsom død

Den røde blomst
vokser frem på indlandsisen
knop på knop skyder frem

De røde blomster
vokser frem på skjortebrystet
albue på albue skyder frem

Røde blomster
væder jorden
billede på billede skydes frem

Rødder
kvæler græsset

Forsigtig død

Mesteren svinger forsigtigt sit skarpe sværd
stille løber blodet
over den gigantiske katedral

Den sorte stav
er knækket i holderen
det blide snit står åbent

Eksistensen holdes
af bristende nervetråde
frosne kødstrimler splintres

Andægtigt ser jeg mesteren
skride op ad gulvet
op i intet

Åbenhed

De følsomme læber
kysser asfalten farvel

Bevidstheden gemmer sig
i den hvide kiste

Farverne driver
ned ad ruderne

Lyde transporteres bort

De rasende
drømme farer forbi mørket

Vi omfavner
den luft vi indånder

Den fede klovn og tæven

Omfavn og elsk livet
Omfavn og elsk livet
Omfavn og elsk livet

Velsignelsens trøst klemmer
pinen ud i livet

Mekaniske besværgelser
dag efter dag

Underholdende forsøg
med at løfte hovedet

Løber efter livet
dette dyr

Rotter

har bidt sig ind

en tue af myldrende liv
er mit fundament

væggene driver af væsker
huset er et hav

taget har fået slagside
det er ved at glide ned

rotterne forlader os snart

Gummitræ

Jeg går ned
ad trappen

Jeg går ned
i kælderen

Jeg går ned
igennem tornebuske

Jeg går ned
igennem bål

Min bevægelse mangler retning

Genfødsel

Tilværelsens store hjul
trædemøllen

Lad mig komme ud

Det nye liv
den lovende ungdommelighed

Det begynder forfra
se det i øjnene
på barnet
glæden er smertelig

Det begynder forfra
den evige ungdom
famler med servietterne

Når de er foldet én gang
er det sket

Forfra

Igen

Fyret, fremmed, falleret - gør det nogen forskel?

Faldet, forfremmet, gået i stå - hvor gør det en forskel?

Læreprocesser, livet, langsomt - er det?