mandag den 24. november 2008

Genfødsel

Tilværelsens store hjul
trædemøllen

Lad mig komme ud

Det nye liv
den lovende ungdommelighed

Det begynder forfra
se det i øjnene
på barnet
glæden er smertelig

Det begynder forfra
den evige ungdom
famler med servietterne

Når de er foldet én gang
er det sket

mandag den 17. november 2008

Forfra

Igen

Fyret, fremmed, falleret - gør det nogen forskel?

Faldet, forfremmet, gået i stå - hvor gør det en forskel?

Læreprocesser, livet, langsomt - er det?

Køer

Der er kø nede ved Magasin. Henne ved barberen er der også kø;
og ved rejsebureauerne står folk i rækker langt ud på gaden.

Det er et led i kulturens fremme.

Mange mennesker har hørt om fordelene ved at stå i kø.
Chefen bliver bedre til at omgås medarbejderne. De bliver hurtigere
i samarbejde. Ferien bliver en større berigelse. Man lærer et mere
værdifuldt liv. Du stikker ikke så meget af.

Kvaliteten af dette liv, vi har på kursus - den vokser, når vi lærer.
Træder jeg dig da over tæerne med mine mange nederlag; og giver du
da plads for din glæde over de forskellige farver. Viser jeg forvirring
til vægs og viser du forvirring bagest i køen.

Nu havde jeg vænnet mig til farverne; men dagen går og lyset
skifter. Du får en anden farve. Der er flere mennesker i køen.
Nogle er langt fremme, andre tilbage med flere farver. Men vi står¨
alle i kø.

Når vi står, se til, at vi ikke falder. Gør jeg det ved at spørge,
hvorfor du skifter farve. Gør du det ved at snakke med mig i køen
og dens farver.

Må jeg lægge ud med at sige, at lugen derhenne er lukket med et
stort, ubehøvlet bræt. Men somvi står her, må du sige, at dette ikke
er en farvehandel. Vi står alle på en nedlagt godsbanegård.
Selv om det er en godsbanegård er lugen ikke lukket. Du må
sige det.

Valgslægtskaberne, Goethe og Gud

I hverdagslivet møder vi ofte mennesker, der
ligner amforaen. Disse mennesker har kilden
til liv og lidenskab i sig. De er udsmykkede og
flotte, men der er låg på. Krukken står bare der
hele livet og til sidst lægger sig et lag støv sig
over den.

Sjældnere møder vi mennesker, der ligner fontænen.
Det er mennesker, som lader livet og lidenskaben
komme ud. Livet sprudler friskt og som et festfyrværkeri
ud over alle bredder. Lidenskaben står med sine
smukke fangarme for at føre mennesket ud i utopien
eller tragedien.

(Meget sjældent møder vi mennesker, der ligner
havet. Liv og lidenskab er ikke en separat del
af disse mennesker - de er liv og lidenskab,
ligesom havet er hav.)*

Af og til kan vi møde mennesker,
som Gud har mødt. Her er låget lagt på
og nye fontæner bygget; men Gud møder
menneskene hver morgen. Mens solen bliver
varmere, taler Gud og menneskene sammen.
De går rundt på diget og rykker de brædder
op, som holder på vandet.

Tak Gud, at du ikke har sprængt diget.
Lad os blive ved at komme.

*Verset mangler ikke i de ældste håndskrifter.

Når den rigtige vind kommer

Når den rigtige vind kommer,
da kan jeg finde rav på strandene.
Det røde ligger der om foråret
- det gule om efteråret.

Når den rigtige vind kommer,
kan vi samle drivtømmer
og bygge huse - mange huse.

Når den rigtige vind kommer,
tager vi hinanden i hånden.

Når den rigtige vind kommer,
ser jeg ravklumperne
- og ikke de gyldne gnister,
som jeg ser i sandet nu.

Når den rigtige vind kommer,
lever vi i røde huses lyse hjemlighed
og i gule huses mørke hjemlighed.

Når den rigtige vind kommer,
må vi mærke hinandens forskellige hænder.

Når den rigtige vind kommer,
er der sikkert is på havet.

Hvis den rigtige vind kommer...

Ultimatum

Skynd dig!
Memento mori.

Vi prøver at slå uret ihjel;
men tiden vil ikke gå.

Af og til er man ved at brække sig.
Tilgiv!

Folk sidder med deres små julelys i øjnene alle steder.
Dér kommer en med solen i ryggen.

De tusind muligheder.
De tusind variationsmuligheder.

Drik din øl, tag dit tøj
og kom så og følg mig.

---

Jeg skal more mig og se pæn ud.
Hvem er jeg.

Alle har det finske i sig,
men nogle går med kniv og beskærer.

Julelys køber man,
han dér er født med uendelige vandreservoirer.

Lad dit bræk omslutte os alle.
Tilgiv!

Nogle prøver
at leve i tiden.

Nogle lever både i og uden for tiden.
Skynd dig!

Kejser Neon

Det står skrevet i neon:
De elektriske farver breder sig
ud over dig.
I har neonlyset i dag - inden i jer.
Jeg giver liv og glade...

Neonazisme, neofascisme, neolitikum,
new wave, new look, New Deal,
nytænkning, "Et nyt liv", neofyt!

Tornebusken er uopnåelig.
Ilden er blevet blålig.
Verden er ny og stor
- ligesom den altid har været.
Vi bader i det blå lys
- vi når en tornebusk.

Tøjet er for småt.
Du skal ind i den rette, store kasse.
Løb! og jeg vil vokse (jeg vil vel vokse).

So ist es! Ja!

- Und?

Det kan vi ikke diskutere
Det kan ikke diskuteres
Så så

Hvad gør vi med rusen
der opstår i bestemte situationer
hvis vi siger
at den ikke opstår
bedrager vi os selv

Dit berusende underliv
kan jeg ikke tage
da den uoverstigelige situation
da ville opstå:
da', da', ta' hatten a'
ta', ta', ta' bukserne a'
da', da', ta', ta'

Jeg ville ønske, at jeg var her

Vandet er alt vi har
tilbage bevidsthedens vand
- det er svært at forstå
gennemsigtigheden
mellem hænderne på os

tilbage bevidsthedens vand
bevidsthedens ild
skinner allerede
ved træernes rod
de opadstræbende stammers
livsmod
fortæres af fraværet

bevidsthedens lys slukkes
drukner
i retorikkens fyrige flammer

men drømmen puster til ilden
nærværet er omspændt af flammer

vandet, der løber ned over
dit ansigt
oplyses af ilden

vandet bliver så koldt
at man næsten kan røre det
mellem hænderne på os

"4"

Sidst på året
sidst på eftermiddagen
det er ved at være mørkt
jeg er ved at miste
min religion

livet viser sig
for tiden
ved melodistumpers tekst
- nu er det altså:
jeg er ved at miste
- min religion

senere på året
er det måske:
jeg er ved at miste
- håret

tænk at gå ind i
det nye Europa
uden religion
uden hår

man bliver så tænksom
i eftermiddagens tusmørke
ved café "Firtals"
borde der står på skuldrene af
fortidens musik:
lutherske middage
eksistentialistisk caféliv
solidariske rundbordssamtaler

senere på året
vil det nye år
bryde igennem

en helt almindelig
torsdag
sidst på eftermiddagen
blev brødet brudt

hvor vil
det nye år
vise sig
kommer det mon
op af gulvet

er det dérude?

Nåhr!

Når lovsangen
lyder som
arbejdersange
når glæden
når en motorsav
i havet
når jeg'et
flyder
ud
når stråtaget
braser
kartoflerne
når kartoflerne
stammer fra
en fjern rytme
når rytmen
danser en
hektisk klud
når heksametret
skal kategoriseres
med en åndsvag kategori

når du din mad
når du toget
når din mad

er du der Gud.

Jamen, er da noget galt
med arbejdersange, Gud?

---

De hvide vægge
kan være trygge.

Drengedrømme

Håbe
i det tænkende
tusmørke
vil jeg

når det sidste lys
faldt ind
i det voksne rum

de forbenede tangenters
hænder
berører de ømme
steder.

Den skimtes

Der er en sådan
vi har mødt den

Vi kan gå videre
for vi har mødt den..

Triptæller

Polyteistisk regn
over banelegemet
kurver
træder frem i det blanke lys

Jeg kan svømme på vandet
et dygtigt, lille insekt
ligger i skinnende lys
kurver trækkes frem i mørket

Endnu en rejse
er begyndt
jeg har været der før
det glinsende mørke

Elefanter og næsehorn

De siger i Thailand
at elefanters gang
er den smukkeste

De siger
at næsehornet er
sådan en
sød lille fyr
på savannen

De siger
at holocaust
er tilbage
i Europa

De siger
at mennesker
bor i grøftekanterne
på den bare jord

De siger
at mennesker
er vilde med dyr

Jeg siger
at du er sådan
en næsehorns-
elefant
på denne jord

Den udviskede kirkemur

kommer gyngende imod os
som et Junker Monoplan
med sideroret
viklet ind i alskens
telefontråde

kendingsmærkerne
er skjult i tågen

men indimellem
træder de frem
på himlen

der er en Gud foroven
og du elsker mig

Udsat

Indimellem udsætter man
mennesker
for sin guddommelige omsorg
på en sådan måde

på en sådan måde

at formerne forsvinder
umærkeligt
stilheden
rives op af endeløse bånd
der slider sig ind i
hverdagen

Trekantet

Der ude

dragende
tyngende
farer hen over
virkelighedens himmel

vejen
et øjeblik skarp
som en cervelatpølse

hér
og det delte dér

Større end

Det var så det
ikke en sky på himlen
spist op, basta, færdig
tavlen er ryddet

nu kan vi komme videre
hvem er nu det
den klat dér

her var lykken
og så kommer de hér

Solgt

Se
de har en bod
hvor de sælger trøjer

men det ville alligevel
være bedre
hvis de havde et mål
hvad med
kærlighed til næsten

når dét er inden for rækkevidde
kan man så begynde
at tænke på
at sælge trøjer
og ha' det lidt godt

Rammende

Udadvendt og fleksibel
resultatorienteret
den menneskelige organisme
har en ufattelig tilpasningsevne

indadvendt og fastlåst
uden fremtid
med denne evne

den må man vel ha' med
når man forsigtigt træder ud

det ligger vel nærmest i generne
at mangler denne frembrusende skarphed
da er endda tågen udelukket

Kalven

Verden er halv!
Hvorfor gør du ikke noget?
Vejen er at have en kalv.
Der er så mange mennesker med på toget.

Du skal have en check-in på det rigtige sted.
"Køb en livrem", råbes i vest.
Fra øst svares: "Bliv smed".
Bliver sivet mon sejlivet af at stå i blæst.

Fra firkanten til polygonen er langt.
På det store skrivebord er trangt.
En fyr med trekantet ryg kan bruges til meget og mangt.

Stjernerne stråler til os fra mange sider.
"Over kosmologiske afstande
ser Universet ens ud
for alle galaktiske iagttagere." (ISBN 87-00-68115-6, s. 22)

Der var engang et svajende siv i olie-
lampens skær - det var så hyggeligt.
(KNÆK! ER DET... MON?)
Klister behøves vel ikke.

Sådan set er sivene ens.
10-9-8-7-6-5-4-Rifbjerg!

Tankespind!

Attention! Attention!
This is a joke in a foreign language.
Superman forstår den ikke!
Sokrates -
ørnen, der åd sig selv - drak livets vand til.
I luften er der ikke forskel på jøde eller græker og
ørnen har trællekår i den rigtige stil,
lige til der hvor dieselmotorens spinden døde bort.
Efter tre dages hosten og tøffen startedes jetmotorerne med sømmet i bund.
Trællen var på de evige landingsbaner.
Egon superman's
vinger kunne ikke klare jetmotorernes kraftudladninger.
Vingerne blev afsvedne og han faldt ned i salthavet til de koldblodige.
Her nøjedes han med luft på flasker.
Som i Lots dage,
hvor Gud havde en byfuld mennesker i sin hånd,
har Egon mange.
Han har gået til body-building og tumler mennesker,
som var de beskæftigelsesobjekter for folk med nervøse håndbevægelser.
Egon er overstærk.
Opdragelsen har fremdyrket Egon.
Er Egonstængelen spaltet?
Der er to Egonplanter:
Ørnens Egon er som en god far.
Egon med luftflaskerne er som en tidsel, der kvæler menneskesæden.

Yderkvartererne

lyser skrigene imod mig
det er børns skrig og skrål
de leger
i børnehaverne
på de små veje
mellem blokkene
står klarheden fra kulden


alt trækkes mod vinteren
vejene er hullede
græsset er så blødt
så blødt
der er ingen saft
spændingen er brudt
jeg skulle bare hente min taske
i solen.